Klubmodul henter siden
Tilkendegivelse om holdønske til sæson 2020/2021
Tilmeldingsfrist er overskredet
HOLDDANNELSER 2020/2021

Her følger nærmere information om de kommende holddannelser frem mod sæson 2020/2021.

Åbne træninger
I ugerne 33 og 34 har vi åbne træninger på alle levels.

Vi opfordrer alle til at komme til de levels, som de gerne vil prøve sig af på. Der vil være trænere til stede, der sikrer en struktureret træning. Hvis man er afklaret med sit level, kan man bruge de åbne træninger til at starte sæsonen op på.

Se oversigt over alle åbne træninger i august måned.

Holddannelser
I uge 35 danner vi holdene til den kommende sæson. Det sker på følgende måde:

Unique: Der afvikles en tryout mandag 24. august kl. 18.00-21.00

Untamed: Der afvikles en tryout onsdag 26. august kl. 18.00-21.00

Fusion: Der afvikles en tryout tirsdag 25. august kl. 17.00-20.00

Flawless og Energy: Der afvikles en team placement torsdag 27. august kl. 18.00-21.00

Til tryouts vil udøverne blive testet i forhold til konkrete skills, kompetencer m.v. Tryouts har således til formål at udtage det bedst mulige hold. Hvis man deltager i tryout, ønsker man at deltage på det konkrete hold, og man skal som udgangspunkt opfylde de krav, som er beskrevet på Facebook under begivenheder på Aarhus Tigers Cheerleaders´ side.

Til team placement vil trænerne vurdere udøvere og sammensætte harmoniske hold, hvor fordelingen af baser, backspots og flyers er ideelle. Team placement giver mulighed for en god holdsammensætning og sikre den bedste sportslige udfordring for den enkelte udøver og dermed det bedste grundlag for en succesfuld sæson.

Der kræves IKKE tilmelding til tryouts eller team placement, men vi vil gerne høre, hvis du tænker at deltage, så vi kan planlægge begivenheden. Brug gerne linket nederst. Til tryout og team placement anbefaler vi alle at medbringe vand samt lidt mad/energi.

For vores øvrige hold Lush, Fearless, Spirit, Charm, Starlets og Future, vil trænerne på baggrund af udøvernes egne ønsker og trænernes vurderinger af udøvernes niveauer og udviklingspotentialer sammensætte de enkelte hold.

Alle holdsammensætninger vil blive offentliggjort af klubben som hurtigt som det er muligt - forventeligt lørdag 29. august.

Holdenes normale træninger starter fra søndag 30. august 2020. Træningsplanen for sæson 2020/2021 kan ses her.

Tilkendegivelse om holdønske til sæson 2020/2021
For at hjælpe trænerne med at forberede holddannelserne vil vi gerne høre, hvilke hold udøverne gerne vil på.

Vi vil derfor bede alle udøvere om at tilkendegive deres ønske til næste sæson via nedenstående link.

Det er vigtigt at understrege, at en udøver ikke nødvendigvis vil blive placeret på det hold, som hun/han går på i denne sæson eller det hold, som han/hun selv ønsker.

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at der er stor interesse i at deltage på vores elitehold (Spirit, Fusion og Unique). Da holdene er elitehold, stilles der store krav til udøverens deltagelse i træninger, ekstra træninger, selvtræning m.v., og det er vigtigt, at udøveren er afklaret på, om man vil deltage på disse vilkår.

Vi vil forventeligt i løbet af uge 34 udsende nærmere information til alle om de enkelte hold. Heraf vil blandt andet forventninger til stævnedeltagelse, ekstra træninger, behov for indkøb af særligt udstyr fremgår. Derved får man som udøver bedre mulighed for at tage stilling til, om et givent hold er interessant. Særligt for vores elitehold skal man være indstillet på, at der forventes deltagelse i flere, også udenlandske, stævner end andre hold, hvilket indebærer en væsentlig egenbetaling, som ligger ud over den løbende kontingentbetaling.

Alderskategorier i sæson 2020/2021
Senior – født 2006+
Junior – født 2009-2005
Peewee – født 2013-2009
Peewee minor – født 2017-2013

Hvis man gerne vil søge dispensation til at deltage på en anden alderskategori end ens alder tilsigter, kan man kontakte ledelsen på info@tigerscheer.dk for nærmere information herom.
Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
21.08.2020
Tidspunkt
24.08.2020 kl. 18.00 - 24.08.2020 kl. 19.00
Sted
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'