SPONSOR & SAMARBEJDSPARTNER



Støt Aarhus Tigers Cheerleaders – bliv sponsor eller samarbejdspartner

Hos Aarhus Tigers Cheerleaders ønsker vi med tryghed, glæde, respekt og fællesskab at skabe
et miljø, hvor børn, unge og voksne kan udvikle sig – både som cheerleaders, atleter og mennesker.

Cheerleading er en sport, hvor samarbejde, disciplin og tillid er helt afgørende. Vi brænder for at give
vores udøvere stærke sportslige oplevelser og venskaber for livet – samtidig med, at vi er stolte af at repræsentere Danmark ved både nationale og internationale konkurrencer.

Som en af Danmarks største cheerleadingklubber er vi stolte af både vores breddearbejde og vores
elitehold, der år efter år henter flotte resultater hjem.

Når du bliver samarbejdspartner hos Aarhus Tigers Cheerleaders, støtter du ikke kun vores klub – du
er også med til at styrke unge mennesker og bidrage til et sundt, aktivt og inkluderende foreningsliv.


Om Aarhus Tigers Cheerleaders

  • Grundlagt i 2002
  • Ca. 250 aktive medlemmer – fra 3 år og opefter
  • Deltager årligt i både danske og internationale konkurrencer
  • Flere af vores udøvere er en del af de danske landshold
  • Klubfarver: pink, sort og hvid
  • Du kan læse mere om vores klub HER.


Vi tilbyder vores samarbejdspartnere

  • Logo på klubtrøjer, som bæres af vores udøvere
  • Logo på tryk til klubbens events og opvisninger (fx jule- og sommeropvisning)
  • Logo og omtale på vores hjemmeside under "Samarbejdspartnere"
  • Mulighed for eksponering på vores sociale medier


Jeres eksponering når ud til

  • Vores ca. 250 aktive medlemmer
  • Forældre og familier til udøverne
  • Publikum ved opvisninger og konkurrencer
  • Vores følgere på sociale medier (ca. 10.000 personer)


Samarbejdsaftaler

  • Sponsoraftale fra 10.000 kr. årligt (aftaleperiode: 1 år)
  • Er du eller din virksomhed interesseret i et større samarbejde – fx fra 25.000 kr. og opefter, eller måske som hovedsponsor – så finder vi en løsning sammen.


Kontakt

Lad os sammen skræddersy en løsning, der passer til netop din virksomhed.

📧 info@tigerscheer.dk

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram