Har du lyst til at dyrke cheerleading i sommerferien 2022?
Igen i år tilbyder Aarhus Tigers Cheerleaders cheerleading i sommerferien som en del af Aarhus Kommunes Ferieaktiviteter.
Kunne du tænke dig at prøve
kræfter med akrobatiske løft, springgymnastik og dans? Så kom og prøv
cheerleading med os i Aarhus Tigers Cheerleaders! Du vil blive udfordret og lære en masse nyt, samtidig med at du får muligheden
for at danne nye venskaber i en sport hvor sammenhold og tillid er nøgleord. Som afslutning på alt hvad du har lært i ugens løb laver vi en opvisning for
forældrene på den sidste dag. Måske har du set cheerleading på TV, måske har du prøvet det før eller måske
har du bare hørt om det? Vi glæder os i hvert fald til at lære dig mere om hvad
sporten går ud på, og hvordan man både kan dyrke motion og ha' det rigtig sjovt
samtidigt.
Vi har fire hold:
Uge 26: Fra mandag 27. juni til fredag 1. juli 2022, alle dage fra 9.30-12.00 - https://tigerscheer.nemtilmeld.dk/218/
Uge 26: Fra mandag 27. juni til fredag 1. juli 2022, alle dage fra 12.30-15.00 - https://tigerscheer.nemtilmeld.dk/219/
Uge 31: Fra mandag 1. august til fredag 5. august 2022, alle dage fra 9.30-12.00 - https://tigerscheer.nemtilmeld.dk/220/
Uge 31: Fra mandag 1. august til fredag 5. august 2022, alle dage fra 12.30-15.00 - https://tigerscheer.nemtilmeld.dk/221/
Holdene er for piger og drenge i 1.-8. klasse. Vi har plads til 50 børn på hvert hold.
Praktiske informationer
Cheerleading finder sted i hallen på Viby Skole, Kirkevej 2, 8260 Viby J
Husk lidt frugt eller anden snack og en drikkedunk med vand eller saft. Praktisk påklædning med sportstøj og indendørs kondisko.
Tilmelding
Tilmelding sker fra fredag 10. juni 2022 kl. 16.00 via ovenstående links
Vi har erfaret, at der er meget stor interesse for at deltage i sommerferie-cheerleading.
Spørgsmål
Har du spørgsmål, kan du skrive til tigers@thsim.dk Mailen besvares typisk først om aftenen. Mailen kan ikke bruges til at tilmelde børn til sommerferie-cheerleading.
Ferieaktiviteter
Du kan læse mere om Aarhus Kommunes ferieaktiviteter her, hvor du også kan læse ferieavisen.