TIGERS SUPREME

SÆSON 2025/2026



Tigers Supreme er klubbens juniorhold, for udøvere der ønsker at udvikle sig på højt konkurrence-niveau i Danmark og Norden. Holdet består af dedikerede atleter, der kombinerer tekniske færdigheder med stærk holdånd og vilje til at arbejde hårdt for resultaterne. Holdet er lukket og sammensættes ved tryout i starten af sæsonen. For at være en del af Supreme forventes det, at man allerede har solid erfaring med cheerleading.

Træningen er målrettet og varieret med fokus på præcision, styrke, kreativitet og performance. Der arbejdes med rette progression, en positiv tilgang til udfordringer og et stærkt sammenhold, hvor fællesskab og gensidig støtte er nøglen til både sportslig og social succes. Der forventes høj motivation, seriøsitet og dedikation fra både udøvere og forældre. Fremmøde er essentielt, og udøverne forventes at vedligeholde deres form uden for træningerne. Ud over de faste træninger deltager holdet i eventuelle camps, teambonding-aktiviteter og ekstratræninger op mod konkurrencer.


KONKURRENCER I 2025/2026

Tigers Supreme deltager i følgende konkurrencer:

  • Jule Cup 2025 – Arena Nord, Frederikshavn, 22. november 2025
  • Nordiske Mesterskaber 2026 – Turku, Finland, 31. januar – 1. februar 2026
  • Spring Cup 2026 – Royal Stage, Hillerød, 7. marts 2026
  • DM 2026 – Royal Stage, Hillerød, 30. maj 2026

Yderligere opvisninger og events i klubregi kan forekomme.

Bemærk: Deltagelse i konkurrencer er obligatorisk, og betaling opkræves ca. 1½ måned før afholdelse. Tilmelding er bindende og ikke refunderbar.


INFO OM HOLDET

Aldersgruppe: Junior – 14-19 år (Født 2011-2007)

Level: 3-4 (øvede/meget øvede)

Træningstider:

  • Torsdag: Kl. 16.30 – 18.30
  • Søndag (ulige uger): Kl. 15.00 – 17.00
  • Søndag (lige uger): Kl. 17.00 – 19.00
  • Evt. ekstratræninger

Træningssted: Viby Skole (søndage), Bavnehøj Skole/Viby Gymnasium (torsdage).

Trænere: Cecilie Dithmer & Nikita Andersen

Økonomi:

  • Holdkontingent: 750 kr. (4 rater årligt)
  • Basiskontingent: 400 kr.
  • Ikke inkluderet:
    • Cheersko
    • Hold t-shirt
    • Udgifter til konkurrencer og rejser
    • Evt. teambonding dag


OPTAGELSE & FORVENTNINGER

Tigers Supreme er for øvede udøvere med solid erfaring i cheerleading. Holdet udtages ved tryout, hvor der lægges vægt på tekniske færdigheder, fysisk styrke og en seriøs tilgang til træning. Deltagelse i alle træninger, ekstratræninger og konkurrencer er obligatorisk, medmindre der er tale om sygdom eller godkendte skolearrangementer.

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram