TIGERS SPARKS
SÆSON 2025/2026

Tigers Sparks er klubbens Mini Novice (level 1) opvisningshold for udøvere i alderen 8–12 år. Holdet er målrettet begyndere og let øvede, der ønsker at prøve kræfter med cheerleading i trygge rammer og med masser af plads til udvikling.
Holdet er delvist åbent, hvilket betyder, at nye udøvere kan optages i løbet af sæsonen, så længe der er plads. Sparks er for både piger og drenge, og det vigtigste er, at man har lyst til at lære sporten at kende og er klar på at blive udfordret på begynder-niveau.
Træningen fokuserer på grundlæggende cheerleadingfærdigheder som stunts, spring og dans – med vægt på sikkerhed, kropskontrol og samarbejde. Der er samtidig fokus på at opbygge fællesskab og skabe nye venskaber. Sæsonen afsluttes med opvisning til bl.a. DM, hvor udøverne får mulighed for at vise, hvad de har lært foran publikum.
KONKURRENCER I 2025/2026
Tigers Sparks deltager som opvisningshold til følgende konkurrencer:
- DM 2026 – Royal Stage, Hillerød, 30. maj 2026
Yderligere opvisninger og events i klubregi kan forekomme.
Bemærk: Betaling opkræves ca. 1½ måned før afholdelse. Tilmelding er bindende og ikke refunderbar.
INFO OM HOLDET
Aldersgruppe: Mini – 8-12 år (Født 2018-2014)
Level: 1 (begyndere/let øvede)
Træningstider:
- Søndag: Kl. 13.00 – 15.00
Træningssted: Viby Skole (søndage).
Trænere: Sille Ottosen Paulsen, Cecilia Myrdal & Victoria Schmidt Nielsen
Økonomi:
- Holdkontingent: 350 kr. (4 rater årligt)
- Basiskontingent: 400 kr.
- Ikke inkluderet:
- Cheersko
- Hold t-shirt
- Udgifter til konkurrencer
- Evt. teambonding dag
OPTAGELSE & FORVENTNINGER
Tigers Sparks er for begyndere og let øvede udøvere, der ønsker at lære cheerleading fra bunden i et trygt og sjovt miljø. Der er ingen krav om erfaring – kun lyst til at prøve sporten, udvikle sig og være en del af et fællesskab.