TIGERS UNTAMED
SÆSON 2025/2026

Tigers Untamed er klubbens elitehold i Senior Coed-kategorien og består af meget øvede udøvere. Holdet, som består af både piger og drenge, er for de mest ambitiøse atleter i klubben, der ønsker at træne og konkurrere på absolut højeste niveau i Danmark og Norden.
Untamed er et lukket hold, der sammensættes ved tryout i starten af sæsonen. Det forventes, at alle udøvere har solid erfaring med cheerleading og mestrer teknisk krævende stunts og tumbling på et avanceret niveau. Holdet træner fast to gange om ugen samt søndage i ulige uger – derudover må udøverne forvente deltagelse i camps og eventuelle ekstra træninger op til konkurrencer.
Træningen fokuserer på høj teknisk kvalitet, sikre og kreative stunts, samt fysisk og mental forberedelse til konkurrence. Der stilles høje krav til fremmøde, engagement og ansvarlighed – både til fællestræninger og egen træning uden for hallen. Udøvere på Tigers Untamed forventes at tage sporten seriøst og bidrage aktivt til et stærkt, ambitiøst og støttende holdmiljø.
KONKURRENCER I 2025/2026
Tigers Untamed deltager i følgende konkurrencer:
- Jule Cup 2025 – Arena Nord, Frederikshavn, 22. november 2025
- Nordiske Mesterskaber 2026 – Turku, Finland, 31. januar – 1. februar 2026
- Spring Cup 2026 – Royal Stage, Hillerød, 7. marts 2026
- DM 2026 – Royal Stage, Hillerød, 30. maj 2026
Yderligere opvisninger og events i klubregi kan forekomme.
Bemærk: Deltagelse i konkurrencer er obligatorisk, og betaling opkræves ca. 1½ måned før afholdelse. Tilmelding er bindende og ikke refunderbar.
INFO OM HOLDET
Aldersgruppe: Senior – 15 år+ (Født 2010 eller før)
Level: 5 (meget øvet)
Træningstider:
- Tirsdag: Kl. 17.30 – 19.30
- Torsdag: Kl. 18.30 – 21.00
- Søndag (ulige uger): Kl. 19.00 – 21.00
- Evt. ekstratræninger
Træningssted: Viby Skole (torsdage og søndage), Bavnehøj Skole/Viby Gymnasium (tirsdage).
Trænere: Claudia Larentis, Christine Heine Møller & Julie Willer
Økonomi:
- Holdkontingent: 750 kr. (4 rater årligt)
- Basiskontingent: 400 kr.
- Ikke inkluderet:
- Cheersko
- Hold t-shirt
- Udgifter til konkurrencer og rejser
- Evt. teambonding dag
OPTAGELSE & FORVENTNINGER
Tigers Untamed er kun for meget øvede udøvere med betydelig erfaring i cheerleading. Udøverne udtages ved tryout og skal kunne fremvise høj teknisk kunnen, fysisk styrke og en moden tilgang til træning. Fremmøde til alle træninger, ekstratræninger og konkurrencer er obligatorisk, med undtagelse af sygdom.