Klubmodul henter siden
(Trænere m.fl.): Tilmelding: SpringCup 2024
Tilmeldingsfrist er overskredet


Springcup 2024

 

Information om deltagelse i stævne, tilmelding, overnatning og tilskuerbilletter

 

Stævnetidspunkt

Springcup 2024 afholdes lørdag den 9. marts 2024. 

 

Springcup afholdes i Royal Stage, Milnersvej 39, 3400 Hillerød.

 

Følgende hold deltager ved stævnet; Tigers Sparks, Tigers Starlets, Tigers Charm, Tigers Spirit, Tigers Energy, Tigers Flawless, Tigers Fusion, Tigers Lush, Tigers Unite, Tigers Untamed og Tigers Unique.

 

Der vil være fælles afgang med bus fredag 8. marts 2024 kl. 16.00 (mødetid kl. 15.45) fra Viby ved Bowl ´N´ Fun på Skanderborgvej og hjemkomst lørdag aften sent (tidspunktet er endnu ikke fastsat - afhængig om tilvalg af hjemtransport).

 

Tilmelding

Tilmelding for udøvere sker på vores hjemmeside under ”Event”. Der udsendes særskilt invitation med link til tilmelding. Husk at logge ind med udøverens profil ved tilmelding.

 

Pris for deltagelse vil være 1.200 kr., som dækker følgende:

  • Transport til stævne
  • Overnatning på hotel
  • Morgenmad lørdag
  • Shuttlebus fra hotel til stævnehal
  • Frokost lørdag
  • Deltagergebyr for deltagelse ved stævnet

 

VIGTIGE FRISTER


Sidste frist for køb af valgfri stævne t-shirt: Søndag 28. januar 2024

 

Sidste frist for tilmelding til stævne: Fredag 9. februar 2024

 

Stævne t-shirt

Arrangøren tilbyder at købe en stævne t-shirt til 175 kr. Det er valgfrit, om dette ønskes, men kan kun bestilles i forbindelse med tilmelding.


Et billede, der indeholder tøj, Træningstrøje, T-shirt, topAutomatisk genereret beskrivelse






















Direkte link til t-shirt bestilling HER

 

T-shirt kan bestilles i størrelserne: 

Børnestr.: 116, 128, 140, 152, 164, 176

Voksenstr.: XS, S, M, L, XL

 

Sidste frist for bestilling er valgfri stævne t-shirt er søndag 28. januar 2024. Vi har ikke mulighed for at fravige denne frist. Det vil ikke være muligt at bestille eller købe t-shirt på et senere tidspunkt. 

 

Holdenes cheermoms/dads vil sørge for, at de enkelte udøvere på deres hold får den bestilte størrelse udleveret på stævnedagen.

 

Aftensmad fredag

Aftensmad fredag er ikke inkluderet i prisen. Udøverne skal selv sørge for at medbringe madpakke eller lignende til fredag aften,

 

Der kan ikke købes aftensmad på turen til København. 

 

Der kan også laves aftaler på de enkelte hold, om der medbringes mad fælles for holdet.

 

Frokost lørdag

Frokost er inkluderet i prisen og kan ikke fravælges, da klubben ønsker, at alle har mulighed for at samlet at få en fornuftig frokost, da det er en lang dag i hallen. Klubben sørger for udlevering af frokost til stævnet.

  

Anden forplejning

Klubben sørger for, at udøverne har mulighed for at fylde egen drikkedunk op i løbet af lørdagen. Der vil ikke længere blive indkøbt ekstra vandflasker til udøverne. Husk derfor egen drikkedunk.

 

Klubben sørger for en juicebrik og en lille snack til udøverne.

 

Transport for udøvere

Alle møder ved Bowl ´N´ Fun på Skanderborgvej fredag 8. marts 2024 kl. 15.45. Der er fælles afgang kl. 16.00. 

 

Der kan ikke købes mad på turen til København. De enkelte hold aftaler, om der medbringes mad fælles for holdet, eller om udøverne hver især medbringer en madpakke. 

 

Ønsker en udøver selv at transportere sig til København/Hillerød, skal der stadig foretages tilmelding til stævnet. I fald aftales mødested og tidspunkt med holdets cheermoms/dads.

 

Overnatning

Aarhus Tigers Cheerleaders overnatter på A&O Hostel Nørrebro. 

 

Opholdet er inklusiv linned og morgenmad, så der skal ikke medbringes liggeunderlag, madrasser og soveposer/dyner/puder. 

 

Alle får morgenmadsbuffet, inden holdene samlet kører til Royal Stage i Hillerød lørdag morgen. 

 

Hjemtransport 

Ved tilmelding vælges, om der er behov for hjemtransport med bus til Viby, eller udøveren selv kommer hjem fra Hillerød.

 

Der opkræves et beløb på 125 kr. pr. person, hvis det ønskes at reservere et sæde i bussen på hjemturen. Vi bestiller transport/pladser efter denne tilmelding. Ubenyttede sæder refunderes ikke. 

 

Der kan ikke tilmeldes hjemtransport senere end ved tilmelding til stævnet. 

 

Bus til Viby efter stævnet afgår, så snart stævnet er slut og vi har ryddet omklædningsrummet lørdag aften med forventet hjemkomst lørdag efter midnat. 

 

Bussen stopper på vej mod Viby ved en rasteplads, hvor der er mulighed for at købe aftensmad (McDonalds). Husk penge til aftensmad.

 

Stævnetidsplan

Stævnetidsplanen er endnu ikke kendt.

 

Tilskuerinformation

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, nummer/talAutomatisk genereret beskrivelse


Tilskuerbilletter vil kunne købes i forsalg online fra 1. februar 2023. Der vil blive lagt link på Facebook, Instagram og cheerleading.dk. 


 

Kun billetter købt i forsalg giver adgang til fanområde, da arrangøren planlægger vores fanområde efter antal billet købt i forslag.

 

Tilskuer overnatning 

Vores hold overnatter på A&O Hostel Nørrebro.

 

DAFF og stævnearrangøren har lavet en aftale med Best Western Hotel Hillerød om rabat på overnatning for tilskuere. 

 

Booking skal være enten på mail hotel@hotelhillerod.dk eller tlf. 4824 0800 og der skal henvises til Cheerleading i Royal Stage. 

 

Enkelt værelse Kr. 860,

Dobbelt/twin værelse Kr. 1140,

3 pers. værelse Kr. 1350,- 

 

Prisen er pr. værelse, pr. nat og er inkl. morgenbuffet og moms.

 

Best Western Hotel Hillerød & Restaurant krydderiet

Milnersvej 41

DK-3400 Hillerød

Tel: +45 48 24 08 00

 





Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
09.02.2024
Tidspunkt
08.03.2024 kl. 16.00 - 09.03.2024 kl. 20.00
Sted
Royal Stage
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram