
Information om deltagelse i stævne, tilmelding, overnatning og tilskuerbilletter Stævnetidspunkt DM 2025 afholdes lørdag 24. maj 2025. DM afholdes i Royal Stage, Milnersvej 39, 3400 Hillerød Følgende 13 hold deltager ved stævnet: Future, Sparks, Starlets, Charm, Spirit, Energy, Eclipse, Flawless, Fusion, Lush, Unite Untamed og Unique. Der er fælles afgang med bus fredag 23. maj 2025 (mødetid ca. kl. 15.30, nærnere info følger) på parkeringspladsen ved Bowl ´n´ Fun på Skanderborgvej i Viby og hjemkomst lørdag sen aften (tidspunktet er endnu ikke fastsat - afhængig om tilvalg af hjemtransport).
Tilmelding Tilmelding for udøvere sker på vores hjemmeside under ”EVENT”. Pris for deltagelse vil være 1.380 kr., som dækker følgende: - Transport til stævne
- Overnatning
- Morgenmad lørdag
- Shuttlebus fra hotel til stævnehal
- Frokost lørdag
- Deltagergebyr for deltagelse ved stævne
VIGTIGE FRISTER Sidste frist for bestilling af valgfri stævne t-shirt: Fredag 11. april 2025 Sidste frist for tilmelding til stævne: Torsdag 1. maj 2025 Stævne t-shirt Arrangøren tilbyder at købe en stævne t-shirt til 180 kr. Det er valgfrit, om dette ønskes, men kan kun bestilles i forbindelse med tilmelding. T-shirts til DM 2025 kan købes i en rød eller hvid version med DM 2025 logo.


Direkte link til t-shirt bestilling: https://aarhustigerscheerleaders.dk/DM_T-shirt T-shirt kan bestilles i størrelserne: 116, 128, 140, 152, 164, 176 samt XS, S, M, L, XL, 2XL Sidste frist for bestilling er valgfri stævne t-shirt er fredag 11. april 2025. Vi har ikke mulighed for at fravige denne frist. Det vil ikke være muligt at bestille eller købe t-shirt på et senere tidspunkt. Holdenes cheermoms vil sørge for, at de enkelte udøvere på deres hold får den bestilte størrelse udleveret på stævnedagen.
Overnatning Aarhus Tigers Cheerleaders overnatter påA&O Hostel Nørrebro. Opholdet er inklusiv linned og morgenmad, så der skal ikke medbringes liggeunderlag, madrasser og soveposer/dyner/puder. Alle får morgenmadsbuffet, inden holdene samlet kører til Royal Stage lørdag morgen.
Aftensmad fredag De enkelte hold aftaler, om der medbringes mad fælles for holdet, eller om udøverne hver især medbringer en madpakke. Frokost lørdag Frokost lørdag er inkluderet i prisen og kan ikke fravælges, da klubben ønsker, at alle har mulighed for samlet, at få en fornuftig forplejning. Vi er så heldige at have samme gode frokost leverandør som ved vores eget DM sidste år. Frokost vælges i forbindelse med tilmeldingen.
Der kan vælges mellem følgende:
1. Pokebowl med kylling (glutenfri) Pokebowl med marinerede ris, edamame bønner, peberfrugt, mango, agurk, snittet spidskål, syltet ingefær, stegt kylling og bøtte med spicy dressing 2. Pokebowl vegetarisk (glutenfri) Vegetarisk pokebowl med marinerede ris, edamame bønner, peberfrugt, mango, agurk, snittet spidskål, syltet ingefær, svampe/kikærte spread og en bøtte med spicy dressing. 3. Pastasalat med kylling Pastaskruer, agurk, peberfrugt, ærter, majs, stegt kylling og en bøtte med pesto. 4. Klassisk kylling/bacon sandwich Økologisk brød, kylling, bacon, agurk, salat mix og karrydressing. 5. Vegetar sandwich. Økologisk brød, humus, syltede rødløg, mix salat, falafel, peberfrugt og aioli. 6. Børnepakke Plain pasta, pizzasnegl, pølsehorn, ketchup, rosinpakke og en lille bøtte med ærter og majs. Cheermoms sørger for udlevering af frokost til stævnet. Derudover sørger klubben for ekstra forplejning i form af en flaske vand, müslibar og en juicebrik. Husk alligevel egen drikkedunk. Transport til DM 2025 for udøvere Alle møder på parkeringspladsen ved Bowl ´n´ Fun på Skanderborgvej fredag den 23. maj kl. 15.30, så der er tid til at få bagage i busserne. Der er afgang med busserne kl. 15.45. Der kan ikke købes aftensmad på turen til København.
Forventet ankomst på A&O Hostel, cirka klokken 20.00. Hvis en udøver ikke vil benytte sig af bustransport fredag til Nørrebro eller selv kommer til Hillerød lørdag, skal mødested og tidspunkt aftales med holdets cheermoms/trænere
Hjemtransport for trænere og cheermoms/dads Denne hjemtransport tilbydes gratis til cheermoms/dads og trænere, venligst respekter deadline for bestilling af hjemtransport. Det betyder meget for det samlede budget og planlægning. |
|
Hjemtransport for udøvere Ved tilmelding vælges, om der er behov for hjemtransport med bus til Viby eller udøveren selv kommer hjem fra Frederikshavn. Der skrives samtidig, om udøveren eventuelt har ekstra pladser i bilen på vej til Aarhus. Dette giver cheermoms mulighed for eventuelt at koordinere samkørsel for holdet. Der opkræves et beløb på 130 kr. pr. person, hvis det ønskes at reservere et sæde i bussen på hjemturen. Vi bestiller transport/pladser efter denne tilmelding. Ubenyttede sæder refunderes ikke. Der kan ikke tilmeldes hjemtransport senere end ved tilmelding til stævnet.
Bus til Viby efter stævnet afgår, så snart stævnet er slut. Klubben tilbyder fælles bestilling af aftensmad til hjemturen der må spises i bussen. Der bliver IKKE mulighed for at købe aftensmad på turen hjem. Link til køb og bestilling af aftensmad lørdag kommer særskilt. Stævnetidsplan Stævnetidsplanen er endnu ikke kendt. Tilskuerinformation Tilskuerbilletter kan købes online fra 16. april 2025. Link vil blive udsendt et par dage før.
- Cheerledelsen
|