
Springcup 2026
Information om deltagelse i stævne, tilmelding, overnatning og tilskuerbilletter
Stævnetidspunkt
Springcup 2026 afholdes lørdag den 7. marts 2026.
Springcup afholdes i Royal Stage, Milnersvej 39, 3400 Hillerød.
Følgende hold deltager ved stævnet: Tigers Starlets, Tigers Charm, Tigers Spirit, Tigers Eclipse, Tigers Flawless, Tigers Fusion, Tigers Supreme, Tigers Lush, Tigers Unite, Tigers Untamed og Tigers Unique.
Der vil være fælles afgang med bus fredag 6. marts 2026 kl. ca 15.00 (nærmere info følger) fra Viby ved Bowl ´N´ Fun på Skanderborgvej og hjemkomst lørdag aften sent (tidspunktet er endnu ikke fastsat - afhængig om tilvalg af hjemtransport).
Tilmelding
Tilmelding for udøvere sker via denne invitation. Husk at logge ind med udøverens profil ved tilmelding.
Pris for deltagelse vil være 1.500 kr., som dækker følgende:
- Transport til stævne
- Overnatning på hotel (Danhostel CPH City) Link
- Morgenmad lørdag
- Bus fra hotel til Royal Stage, Hillerød
- Frokost lørdag
- Deltagergebyr for deltagelse ved stævnet
VIGTIGE FRISTER
Sidste frist for tilmelding til stævne: fredag 6. februar 2026
Sidste frist for køb af valgfri stævne t-shirt: fredag d. 13. februar 2026
Info om stævne t-shirt (OBS! Bestilling af t-shirt sendes ud i separat bestillings mail)
Arrangøren tilbyder at købe en stævne t-shirt til 190 kr.
Det er i år en lyseblå t-shirt med Spring Cup logo på brystet.
Sidste frist for bestilling af valgfri stævne t-shirt er fredag d. 13. februar 2026. Vi har ikke mulighed for at fravige denne frist. Det vil ikke være muligt at bestille eller købe t-shirt på et senere tidspunkt.
Holdenes cheermoms/dads vil sørge for, at de enkelte udøvere på deres hold får den bestilte størrelse udleveret på stævnedagen.
Aftensmad fredag
Aftensmad fredag er ikke inkluderet i prisen. Udøverne skal selv sørge for at medbringe madpakke eller lignende til fredag aften,
Der kan ikke købes aftensmad på turen til København.
Der kan evt. laves aftaler på de enkelte hold, om der medbringes mad fælles for holdet.
Frokost lørdag
Frokost er inkluderet i prisen og kan ikke fravælges, da klubben ønsker, at alle har mulighed for at samlet at få en fornuftig frokost, da det er en lang dag i hallen. Klubben sørger for udlevering af frokost til stævnet.
Frokost vælges i tilmeldingen nedenfor.
- Sandwich med skinke og ost
- Sandwich med tomat og mozzarella
- Pastasalat med kylling
- Vegansk pastasalat
- Børnepakke – rugbrødspakke med kylling, pølsehorn og grøntsagsstænger
Anden forplejning
Klubben sørger for, at udøverne har mulighed for at fylde egen drikkedunk op i løbet af lørdagen. Husk egen drikkedunk.
Klubben sørger for en juicebrik og en lille snack til udøverne.
Transport for udøvere
Alle møder ved Bowl ´N´ Fun på Skanderborgvej fredag 7. marts 2025 ca. kl. 15.00. Nærmere info følger
Der kan ikke købes mad på turen til København. De enkelte hold aftaler, om der medbringes mad fælles for holdet, eller om udøverne hver især medbringer en madpakke.
Ønsker en udøver selv at transportere sig til København/Hillerød, skal der stadig foretages tilmelding til stævnet. I fald aftales mødested og tidspunkt med holdets cheermoms/dads.
Overnatning
Aarhus Tigers Cheerleaders overnatter på Danhostel, Copenhagen City Se link her
Opholdet er inklusiv linned og morgenmad, så der skal ikke medbringes liggeunderlag, madrasser og soveposer/dyner/puder.
Alle får morgenmadsbuffet, inden holdene samlet kører til Royal Stage i Hillerød lørdag morgen.
Hjemtransport
Ved tilmelding vælges, om der er behov for hjemtransport med bus til Viby, eller udøveren selv kommer hjem fra Hillerød.
Der opkræves et beløb på 130 kr. pr. person, hvis det ønskes at reservere et sæde i bussen på hjemturen. Vi bestiller transport/pladser efter denne tilmelding. Ubenyttede sæder refunderes ikke.
Der kan ikke tilmeldes hjemtransport senere end ved tilmelding til stævnet.
Bus til Viby efter stævnet afgår, så snart stævnet er slut og vi har ryddet omklædningsrummet lørdag aften med forventet hjemkomst lørdag efter midnat.
Vi vender tilbage med nærmere info omkring aftensmad til de der tager bussen hjem fra Spring Cup.
Stævnetidsplan
Stævnetidsplanen er endnu ikke kendt.
Tilskuerinformation
Tilskuerbilletter kan allerede nu købes i forsalg HER:
(link: https://www.holdsport.dk/public_ticket_events/spring-cup-2026--10)
Kun billetter købt i forsalg giver adgang til fanområde, da arrangøren planlægger vores fanområde efter antal billet købt i forslag.