Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Aarhus Tigers Cheerleaders
Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i Aarhus Tigers Cheerleaders til afholdelse:
Tirsdag 10. juni 2025 kl. 20.15 i aula på Rosenvangsskolen, Rosenvangs alle 49, 8260 Viby J.
Den ekstraordinære generalforsamling indkaldes med henblik på at vælge den ledelse, der skal stå i spidsen for Aarhus Tigers Cheerleaders.
Dagsordenen kan ses via dette link: Dagsorden til ekstraordinær generalforsamling 2025.
Indkaldelsen og dagsordenen kan findes på vores hjemmeside via dette link: Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 2025
Før den ekstraordinær generalforsamling, fra kl. 18.30 til kl. 20.00, vil Ronja Højbjerg fra LEAD+ præsentere den fremtidige vision, mission og værdigrundlag for Aarhus Tigers Cheerleaders, som er resultatet af den gennemførte proces med inddragelse af udøvere, trænere og forældre. Hun vil tillige præsentere de dilemmaer, som processen har synliggjort, og orientere om den videre proces med henblik på dialog, prioritering og beslutning om de fremtidige indsatser i Tigers.
Baggrunden for den ekstraordinære generalforsamling
Den nuværende ledelse er blevet kontaktet af en forælder til en udøver i Tigers. Denne har med opbakning fra et antal medlemmer givet udtryk for mistillid til den siddende ledelse.
I det lys indkalder ledelsen i henhold til vedtægterne til ekstraordinær generalforsamling med henblik på at vælge den ledelse, der skal stå i spidsen for Aarhus Tigers Cheerleaders.
Kandidater til Tigers´ ledelse
Den nuværende ledelse består af:
- Formand Jakob Ljungberg
- Kasserer Thomas Christensen
- Ledelsesmedlem Katrine Berke
- Ledelsesmedlem Betina Lykke Andersen
- Ledelsesmedlem Helle Mark Overgaard
- Ledelsesmedlem Malene Turner
Den nuværende ledelse ønsker genvalg som en samlet ledelse.
Vi er oplyst af ovennævnte forælder, at navnene på andre kandidater vil blive offentliggjort efter indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling.
Stemmeret
Efter vedtægterne har foreningsledelsen, aktive seniormedlemmer og aktive ung domsmedlemmer repræsenteret ved forældre eller værge stemmeret.
Derudover gælder:
- Den stemmeberettigede skal have været medlem af foreningen senest en måned før årsmødet
- Den stemmeberettigede må ikke være i kontingentrestance.
- Der kan kun afgives en stemme per aktivt medlem.
- Hver person kan kun have én stemme.
- Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.
- Man anses for at være seniormedlem fra ens fyldte 18 (attende) år.
Vedtægterne for Aarhus Tigers Cheerleaders findes her.
Vi vil opfordre alle medlemmer af Tigers til at møde op til den ekstraordinære generalforsamling. Det er vigtigt for Tigers, at medlemmerne tilkendegiver hvilken ledelse man ønsker for Tigers i de kommende år.
Vel mødt til den ekstraordinære generalforsamling.